tirsdag den 10. december 2013

Need Nice to have 


Birthday #1

Birthday #1 by laerkebrandt featuring long sleeve t shirts

Hvis jeg nu var millionær (satser hårdt på at den kære skrabekalender hjælper mig her) var ovenstående på vej til mig. En masse fine ting, og alt sammen noget jeg mangler (ja mor, den er god nok. Kys) 

Som udgangspunkt var den egentlig lavet et stykke tid inden min fødselsdag. Dog har jeg haft travlt med alt muligt andet, hvorfor jeg ikke har fået postet den. Så hvis i vil føle jer sindssygt specielle og opleve "pre-launch" samt sneak peeks af et blogindlæg her på NMA, så skal i følge mig på polyvore. Sarkasme og ironi længe leve. 

Som skrevet er det ved at være et lille stykke tid siden, at jeg lavede ovenstående collage. Ikke desto mindre er jeg stadig vild med alle sagerne. Har dog fundet ud af, at en rygsæk måske er handy og godt for ryggen (og Ally Capellino laver nogle voldsomt pæne - og dyre..- af slagsen), så er de bare ikke en fest at have med ind i en overfyldt metro. Man føler sig lidt stor og quasimodo agtig, kan jo næsten ikke dreje mig uden at slå nogen ned med ovenstående rygsæk fyldt med tunge bøger. 

Basics kan man aldrig få for meget af, sådan da. Jeg var dog så heldig at få en sort T-shirt fra Acne (meget lignende nummer 2 fra collagen) af mine dejlige forældre. Derudover mangler jeg striktrøjer eller cardigans. Praktisk og pænt, det skal man jo ikke gå ned på! Jeg har her vist to fra Acne der er voldsomt pæne. Dog er min million underligt nok ikke trillet ind på kontoen endnu, så de bliver altså ikke mine lige foreløbigt. 
Endvidere mangler jeg en nederdel. Har pt. kun en højtaljet i læder, hvorfor jeg gerne vi udvide med en i stof og gerne som den på collagen. Kjoler kan man altid bruge! Denne fra Alexander Wang har jeg kigget på mange gange, den er pæn og klassisk! Desuden er alle mine (tre) sorte kjoler med korte ærmer 
Jeg er nu flyttet ind i en hyggelig lejlighed på Amager (jo jo, hygger mig med pigebanderne), derfor mangler jeg også nogle hjemmesko. Praktisk ønske, ja, men det skal ikke afholde mig fra at kombinere det med et pænt ønske. Det behøver jo ikke nødvendigvis være maosko, de må også gerne kunne klare en kort tur udenfor (praktisk). Noget i stil med ovenstående ville passe mig voldsomt godt, synes det er pæne! Og praktiske selvfølgelig..! 

Smykker kan man altid bruge! Det kan jeg næppe være ene om at mene. Line & Jo er mit udprægede favoritmærke. De laver så mange flotte ting, jeg tror jeg kunne købe det hele! (Kære søde skrabekalender, hjælp lige en ven i "nød") 

(Kan forresten i fornemme, hvordan jeg prøver at retfærdiggøre alle de eventuelle køb over for mig selv?) 

onsdag den 23. oktober 2013

New.



Fantastisk med photobooth-billeder. Kunne godt have været bedre. Sagen er at jeg har fået noget nyt. Den er pænt. Den er praktisk. Den er varm. Den er min nye følgesvend vinteren igennem. Jeg kommer til at bo i den. Det starter med R. Eller det er faktisk løgn. Stylenavnet starter med R. Desuden slutter det vist nok med aya. Det bliver sammen til Raya. Betragter den hele tiden i spejlet. Man skulle tro jeg var den nye Narkissos. Meget glad og tilfreds. 

mandag den 14. oktober 2013

Perfektion.





Velbalanceret mellem det maskuline og feminine. Skødesløshed. Kontraster. Sort hvid. kærlighed.

søndag den 25. august 2013

Busy busy busy

Er kommet ind på mit studie (mere om det senere) og er derfor i fuld gang med intro forløb. Derfor stilhed fra mig et par dage endnu.
Jeg har studiestart d. 2. september, så vender jeg forhåbentlig tilbage til en mere "sammenhængende" hverdag. Er i andre kommet ind på studiet og har travlt med introforløb?

fredag den 16. august 2013

Better late than never




 En af dagene på Rhodos besøgte vi den gamle bydel. Det var et meget hyggeligt område! Det var selvfølgelig også en stor turistfælde, hvorfor der var en masse cafeer med papegøjer som man kunne holde (don't ask..). Men det tager man med når man besøger sådan et sted.
De andre dage opholdt vi os på hotellet, hvilket også var et helt specielt og skønt sted! Der hersker hvert fald ingen tvivl om, at jeg skal bo der igen (moar, faar?). Såfremt jeg har nogle billeder af stedet, som er gode nok, laver jeg nok også et lille indlæg om stedet.

Men men, nu har jeg endelig fået nogle ordentlige billeder af det sidste der blev bragt med hjem i kufferten fra årets ferie. Nemlig et par sandaler. Vi købte den i en lille bitte (!) butik, af en mand der fortalte, at det var familieejet og de selv lavede skoene. Velvidende om at de var håndlavet og af god kvalitet tænkte min familie og jeg, at de nok også var lidt dyre - men nej her tog vi fejl. Mine sandaler kostede 20 euro, det er jo lige til at klare! Så der blev købt tre par sko af familien. Den eneste der ikke fik et par var min fader, hvilket han ærger sig over! Ikke desto mindre kan de altså købes på nettet lige her


fredag den 9. august 2013

To salute the basic


Nedenstående er måske et lettere rodet indlæg. Det blev skrevet sent igår aftes, hvorfor meningen måske ikke er helt så stor idag. 

Så er modeugen i gang, hvilket blev beriget med en omgang regnvejr. Held og lykke med at se fashionabel ud i regnvejr. Vil faktisk gerne vide hvordan dette kan lade sig gøre, bare til fremtidig brug?
Selv følger jeg med hos diverse bloggere på Instagram. Dejligt socialt medie for os dødelige, som gerne vil have en lille snert af modeugen (undskyld.. Copenhagen Fashion Week).
Den kære  Frk. Vild Kanin havde lavet den geniale sammenligning mellem CFW og et kostumebal. Som hun selv skrev, skulle man ikke mere end 100 meter væk fra flokken, før ens outfit pludselig er malplaceret. Hvilket vel sådan set også er rigtigt, men bestemt ikke noget dårligt! For til et vist punkt er mode jo ren og skær klæd ud leg. Dog på et nyere niveau – det er nok de færreste kvinder, der hopper i prinsessekjolen på en mandag morgen. Men man kan få lov til at lege med de forskellige udtryk og nuancer som man gerne vil fremhæve. Selvfølgelig afspejler tøjet ens personlighed, men det går vel også lidt den anden vej? Man skal bare sørge for at det er en selv der er ude og ”lufte” tøjet og ikke omvendt.
Men mode er jo så skide fantastisk til at skabe lige præcis det udtryk man mangler.  Men det kan vel til tider også blive for meget?

Det kan  være at man nogle morgener bare ikke lyste at være ”Ernergiske-Else” , der gerne vil indtage verdenen med storm i sit vilde outfit. Derfor hopper vi  i det mest basic tøj vi kan finde.
Og lad os da hylde det, for fanden. Jeg tror ikke jeg finder et eneste individ, der ikke er indehaver af et helt basic sæt. Det er en sikker vinder hver evig eneste gang.  Det er det tøj der redder os fra mange kaotiske morgener.  Se det er altså ikke noget at kimse af.
Derudover kan man altid tilsætte sit personlige præg på ens basic outfit, så det ikke ligner alle andre. Igen, moden er så fantastisk fordi det både kan være neutralt men også skide personligt. Det er hvad man gør det til. Et par sæt er allerede under konstruktion i Polyvore.

Derfor vil jeg, i takt med Københavns årlige kostumebal, hylde basis tøjet. Grundstenen i vores alles klædeskabe. Vores alles sutteklud. 

onsdag den 7. august 2013

New in: Rhodes






Vores ferie til Rhodos var fantastisk, intet mindre! Vi boede jo som nævnt på et lækkert "hotel" der var bygges som en lille by. Det var et kæmpe område med en masse små hvide bungalows. Derudover var der en masse pæne planter og blomster, der gjorde det ekstremt hyggeligt og lidt mere "privat".
Der røg kun to nye ting med hjem i kufferten. To meget fine ting! En af disse er ovenstående parfume fra Givenchy. Den hedder Dahlia Noir og dufter virkelig godt! Både min søster og jeg valgt, at bestille den hjemmefra uden at have duftet til den. Vi tænkte dog, at det ikke kunne gå helt galt, og derfor tog vi chancen. Dette var bestemt ikke nogen dårlig idé!
Først var jeg lidt skeptisk, da jeg fandt duften lidt sær og speciel. Men dette blev hurtigt ændret til det stik modsatte! Givenchy har formået at skabe en parfume, der på en gang er frisk, krydret og med en lidt mere tung undertone. Den kan altså både bruges hele året.
Så vidt jeg ved, er det desværre ikke muligt at få den i Danmark, men mon ikke den kommer før eller siden?

Den sidste ting skal jeg nok vise jer snarest. Jeg skal nok bare have taget et par nye billeder, da jeg ikke var helt tilfredse med de andre.

xx L

tirsdag den 6. august 2013

Interior inspo






Lidt inspirerende billeder som lovet. Dog er de fleste af dem nok ret urealistiske, men man kan altid inddrage nogle af elementerne. Udover at alle billeder er af fine boliger, er der som sådan ikke nogen rød tråd i det. Jeg har en meget varierende boligstil (is that even a word?), hvilket også til tider ikke kan kombineres i den forstand. Dog har jeg tænkt mig, at jeg skal have nogle af de famøse billedehylder fra IKEA. Dette gør, at jeg kan flytte rundt på billeder, plakater og de andre ting jeg vælger at placere på hylderne. Jeg har dog endnu ikke fundet nogle fine plakater at stille på hylderne, dog ville de to plakater på det første billede være et godt bud og Andy Warhol plakaten på nederste billede. Hvis jeg nogensinde kommer til Stockholm, vil jeg gøre meget, for at få fat i den plakat. Så fin! Derudover skal plakaterne blandes med nogle fotografier. Disse både af venner/familie men også fotografier som dem på det tredje billede. Måske man kunne "skeje lidt ud" ved at sætte de personlige fotografier i små guldrammer, og holde de andre i smalle sorte rammer?

Arbejdspladsen på det fjerde billede er også helt fantastisk! Pludselig vil jeg meget gerne have en sort væg. Dette kommer dog heller ikke til at ske, da det kræver et virkelig stort rum. (Men man kan måse også bare male en sort firkant ved skrivebordet?). Jeg synes dog det er en fin idé med at bruge bøjlerne til at hænge diverse magasiner op på.

Der er simpelthen så mange muligheder. Jeg kan næsten ikke bestemme mig!

lørdag den 3. august 2013

[ˌkǝupǝnˈheɪɡ(ǝ)n]

Befinder mig lige pt. i København - og denne gang for good! Jeg skal nemlig flytte til københavn/ er flyttet til københavn. Er faktisk lidt i tvivl, om jeg har luftet dette for jer?
Men jeg er pt. helt oppe og køre og synes det er helt fantastisk!
Jeg elsker københavn. Bum, there i said it!
Jeg håber på at starte på studie i år, men mere om det senere.

Nu vil jeg svinge malerrullen og gå amok med malertape osv. (Hvem havde troet, at jeg skulle have optur over at male og dække af!)

Men et bolig inspirations indlæg er på vej! Om det er realistiske eller urealistiske inspirationsbilleder vides endnu ikke!

xx L

ps. Hvis i undrer jer over overskriften, kommer der lige en forklaring. Det er faktisk ganske enkelt: Det er copenhagen i lydskrift (nørderi)

onsdag den 24. juli 2013

Holiday suitcase

yes please


Ovenstående collage var egenltig tiltænkt til et indlæg der skulle have været kreeret inden jeg drog på ferie. Dette skete så ikke, hvorfor i får den nu. Det skal i ikke snydes for! 
Dette var en masse items der gerne måtte være i min feriekuffert (og bestemt også mit tøjskab!), min kuffert så dog ikke helt sådan ud, desværre. 

Jeg mener selv, at dette er en masse basis ting man skal have med i sin kuffert. Det er alle ting, der kan mixes på kryds og tværs. Derfor er det både praktisk og kompakt! Så er der også plads til de køb man oftest gør sig i ferien. ens indhold i kufferten fylder hvert fald altid mere på hjemvejen. Er jeg den eneste, der har det sådan? 

Men ikke desto mindre har jeg valgt tre toppe i sort og grå. Flere kunne tilføjes, men det var der ikke lige plads til på collagen. Derudover kunne man også sagtens tilføje en løs skjorte, gerne i et let og tyndt stof. 
Disse overdele skal kombineres med et par underdele. Her har jeg igen valgt helt basic ting, så det hele kan bruges sammen. Jeg har valgt to nederdele og to par shorts, hvoraf en af nederdelene og shortsene er af materialet læder. Det er selvfølgelig varmere at have på, men så må man altså lige lide lidt for skønheden! 
Herefter har vi nogle kjoler. Jeg har igen valgt tre forskellige. Der er en maxi kjole som både kan bruges om dagen og om aftenen. Herudover er der en mere fin kjole med draperinger som mest er tiltænkt til aftenbrug. Den kan dog sagtens bruges i dagtimerne med det rette tilbehør. Herudover er der en helt basic "T-shirt kjole", denne kan sagtens piftes op, så den også kan bruges om aftenen. 

Herudover skal der selvfølgelig også være en bikini såfremt det er en badeferie. Dertil også gerne en lidt varm bluse, hvis det eventuelt skulle blive køligt (om end dette ikke er så sandsynligt) 

Jeg har på min collage kun valgt at vise to par sko, hvilket nok heller ikke er helt nok. Det kommer slevfølgelig an på, hvad formålet med ferien er! Jeg vil nok lige udvide samlingen med et par sneakers, hvis man skal gå længere ture (og fordi det er pænt!). derudover er der et par sandaler man let kan smutte i og ud af. De er både pæne og praktiske, og det kan vi jo godt lide! Derudover er der et par sko med hæle. Jeg har her valgt et par støvler i stedet for et par pumps. Hvilket også sagtens kunne have været ideelt. Dog synes jeg at disse Pistols kunne være pæne til Helmut Lang kjolen med draperingerne. Det gør også, at det ikke bliver alt for fint. 

Når man siger sommer siger man også solbriller. Her har jeg valgt to der giver to forskellige udtryk. aviator solbrillerne kan hjælpe til at understrege et råt og lidt maskulint udtryk, hvorimod Cat's-eye solbrillerne tilfører et noget mere feminint udtryk. 

Der skal selvfølgelig også være et par tasker. Her har jeg en clutch til både aften og dag. Derudover har jeg valgt to flotte (!) og praktiske tasker. Det er faktisk rygsække, man lur mig om de ikke bare kan bruges over armen også. Igen, flot og praktisk. 

Herudover skal kufferten krydres med disverse smykker og makeup og sådan. 

Men det vat hvert fald mit bud på en feriekuffert der kan bruges til flere forskellige formål såsom storbysferie og badeferie. 

torsdag den 18. juli 2013

And she's back!

Så er jeg tilbage i lille søde Danmark. Bedre sent end aldrig! Vores fly blev desværre 5 timer forsinket, grundet en fasan, der fløj ind i motoren på flyet. Heldigvis blev vi kørt ind til et hotel, hvor vi fik mad og kunne opholde os i fællesområderne indtil kl. 02:45, hvor der igen kom busser og kørte os til lufthavnen. Jeg var først helt hjemme ved en otte-tiden i morges, tror jeg. Da jeg er lidt træt efter en nat uden den store mængde søvn, vil jeg nok gå "tidligt" i seng i aften.

Men ja, jeg er tilbage. Jeg har nogle indlæg i ærmet, som jeg gerne vil have bikset sammen til jer (og gerne inden for den nærmeste fremtid!). Heriblandt et indlæg der var påtænkt at skulle have været udgivet inden min ferie, ahem.. Men endnu engang: Bedre sent end aldrig..!

Men nu vil jeg smutte ned og få en bid brød sammen med de gamle.

xx L

onsdag den 10. juli 2013

Bye bye

Jeg tager mig den frihed at forlænge stilheden med en uge. Nu tager jeg nemlig på ferie med de gamle og min kære søster!
Turen går til Rhodos. Vi har aldrig været der før, så det skal nok blive spændende!


onsdag den 19. juni 2013

Silence

Jeg har 2 eksamens meget tæt på hinanden, men så er jeg også færdig og er klar til den der pæne hue! Derfor vil der altså være stille herinde indtil da.
Jeg krydser alt hvad jeg kan -  det også gælder mit hår, det "krydser" adskillige gange...
Jeg skal og og trække en eksamenstekst til fransk (24-timers prøve) imorgen klokken otte. nervøs? oh yes! Men nu må jeg se. Der er heldigvis nogle fra holdet, der har trukket idag og skal op imorgen. Hvis jeg er i tvivl om noget, kan jeg jo altid spørge dem.
Men efter fransk står den på religion, det er jeg også begyndt at læse op til, da jeg meget gerne vil med til en fødselsdag i København!

Men ja, vi ses på den anden side!

torsdag den 13. juni 2013

Textures Highstreet

Textures High street


Langt om længe kom den. Tre outfits med varierende struktur, og denne gang har jeg benyttet tøj fra diverse highstreet mærker. Om alle stykker tøj stadig er at få i de forskellige butikker ved jeg ikke. Jeg har blot tager dem direkte fra polyvores udvalg. 
Synes selv det er blevet tre fine outfits, som jeg godt selv kunne finde på at hoppe i. Kan dog også sige, at det har været svært at finde tøj i sort med en anderledes struktur, som også holdt sig inde for et rimeligt budget. Men det har været sjovt og "udfordrende"! 
Grundet at varmen langt om længe er kommet til Danmark, har jeg valgt at fokusere på sommerpræget outfits. Jeg har derfor gået uden om lange bukser og store strikbluser mm. 

Der er selvfølgelig nogle stykker tøj jeg bedre kan lide end andre, heriblandt toppen fra Cos i det første outfit. Kan godt lide, at den har flere lag, og så endda med forskelligt stof. Her får du hvert fald et stykke tøj med struktur i, og så til en rimelig sum penge. Win! 
Jeg har valgt at sammensætte toppen med et par velourshorts fra Monki. Dette skaber en kontrast med feminin mod en mere sporty top (grundet det net/mesh-agtige stof). Da toppen også på samme tid er meget klassisk har jeg valgt at sætte et par grove bikerboots til. Jeg er stor tiltaler for kontraster, og da jeg så mit snit for at tilføre endnu en kontrast, benyttede jeg mig selvfølgelig af det! 

Det næste sæt er også med flere forskellige strukturer, derudover også forskellige stilarter. Toppen fra Monki er i det der syntetiske stof med små huller i (ligesom basketballtrøjer), jeg har valgt at underbygge dette sporty look med en sort kort top. Jeg kunne også have valgt en blonde-BH, så havde jeg fået et lidt mere feminint look. Derudover har jeg valgt at sætte den ombloggede nederdel fra Zara til. Den har en fin struktur, der ikke er alt for prangende. Derudover kan jeg godt lide detaljen med, at den er asymmetrisk. Overvejer selv at klikke den hjem, men tror jeg holder mig i skindet! Nå, men til det sæt har jeg igen valgt at bruge nogle lukkede sko. Her nogle mere feminine end de foregående.  De er nogle cowboystøvler i ruskind, hvor skaftet falder fint og blødt. Sammen med nederdelen udgør de to det mere feminine i outfittet, hvor nederdelen nok tager førstepladsen.

Det sidste sæt er der måske knap så mange forskellige strukturer i. Men ikke mindst er det et pænt outfit! De er selvfølgelig forskellige strukturer i, men de er meget mere diskrete end de to foregående outfits. Men mit udgangspunkt var faktisk nederdelen, det var det første item jeg valgte til outfittet. Jeg m¨her indrømme, at det var lidt svært, at finde en top som passede godt til. Nederdelen er tætsiddende, asymmetrisk og draperet. Derfor var jeg velvidende om, at det skulle være en mere "neutral" top, så der ikke ville ske for meget i outfittet og det hele vil ende i kaos. Jeg valgt så at finde en lidt mere boxy  top, med en læderdetalje på ærmerne. Det vil give et mere maskulint og androgynt modspil til den mere feminine nederdel. Derudover den kontrast, at nederdelen er tætsiddende og feminin, og toppen er boxy og maskulin.
Af sko valgt jeg nogle med en plateau på. Da jeg ikke har så mange forskellige strukturer i de forskellige stoffer, har jeg prøvet at få indført nogle kontraster og noget kant til outfittet. Jeg endte derfor med disse sandaler fra Zara, da de opfyldte mit ønske om en plateau. De er lidt mere "klodset" i modsætning til den mere "elegante" nederdel.

Til alle tre outfits skal der selvfølgelig smykker, makeup, taske og en frisure til. Da dette er meget individuelt har jeg udeladt dette i min collage. Herved får man/i også muligheden for at sætte et mere personligt præg på sit/jeres outfit. 

Pris samt mærke på de forskellige stykker tøj kan findes HER

Hvad synes i om disse sæt? Er det inspirerende eller overflødigt?

søndag den 9. juni 2013

Final-fucking-ly!




Efter lang tids søgen har jeg ENDELIG fundet det!  Jeg har været igennem alle potentielle butikker i Odense og et utal af webshops for at finde noget jeg kunne bruge. Noget jeg synes var pænt, noget jeg ville betale for. Det var noget af en prøve! Men da jeg så tilfældigvis gik ind i Weekday, hang den der. Lige præcis den (faktisk dem..) det skulle være. Jeg hev de tænkelige størrelser med mig og gik glad og tilfreds ind i prøverummet. Jeg fik det på, og jeg var ikke i tvivl et eneste sekund. Det var det, jeg skulle have, bum! 
Jeg vil endnu ikke røbe helt hvad det er, men blot nøjes med, at give jer et par billeder. Måske i allerede kan gætte hvad det er?

fredag den 7. juni 2013

Time for a train

Sidder lige pt. i et tog mod København, turen går nemlig mod min kære søster (eller én af dem)!
Grundet en AT-eksamen der ikke gik helt tilfredsstillende, sagde min søster at jeg da skulle komme hen til hende. Komme til gadefest i København. Komme og fejre, at jeg har overstået danske gymnasiers største fejltagelse: AT. Dertil er der også nogle gode shoppingmuligheder, ahem! Deriblandt Acne lagersalg imorgen (Lørdag) - "du-må-lige-have-mig-undskyldt-jeg-skal-lige-trække-over-på-mit-kort"-stemning i mit materialistiske hjerte!
Så kl. 16:15 siger jeg hej til gode og glade dage, hej til søster (+ søs' veninde og kæreste), hej til gadefest, hej til shopping, hej til Acne lagersalg og hej til minus på kontoen.

Forssten har jeg noget nyt på. Den kan lige skimtes på ovenstående billeder. 6 ord; jeg er allerede glad for den.


onsdag den 5. juni 2013

Ready? Oh no!


Bum bum bum. Eksamen i morgen. kl. 8:30. Alt for tideligt. Første mundtlige i år. Almen Studieforberedelse. Gider ikke.

Mundtlige eksaminer har aldrig været min stærkeste side. Men nu skal man jo til det igen, ærgerligt! Jeg har tre mundtlige eksaminer, der skal overstås. Herefter er jeg stu-fucking-dent. Og hurra for det!
Jeg starter ud med en AT eksamen. Vi skulle selv vælge emne (overemne var blevet givet; kampen for det gode liv). Jeg har valgt, at vælge organdonation og transplantation. Så lige nu sidder jeg og kæmper med etik og transplantationen i praksis samt immunosuppressiv behandling. Men jeg tror den er ved at være der nu!
Jeg er spændt på at se, hvordan det går imorgen. Kryds fingre for mig!
Hvordan og hvorledes for jer? Har i fyrretusinde eksaminer, eller?

ps. på billedet ses min "nye" taske. Den skal bruges til galla (lige om lidt for fanden!) Billeder kommer senere!

onsdag den 29. maj 2013








Pænt med pænt på (og funktionalitet). Langt om længe har jeg tilsluttet mig den store gruppe af mac-brugere. Begejstringen vil ingen ende tage! Dyr? Ja. Fantastisk? Ja!
Computeren er allerede faldet godt til hos mig, og dette uden problemer. Kan også nu se, at den er blevet lidt støvet. Men da kan jo ikke undgåes, ahem..
Jeg har selvfølgelig også fået købt et sleeve til den. Jeg har købt et prikket et af slagsen (du hørte rigtigt). Mærket hedder Pijama, hvor sødt er det ikke lige? (Jeg er solgt). Faktisk kan man også få en sovemaske i samme stof. Måske man skulle? Hæhæ!
Jeg er hvert fald glad for min computer. Jeg fornemmer, at den kommer til at blive brugt flittigt!

tirsdag den 28. maj 2013

27/5/13








 Så! Her er en spandfuld billeder fra mit outfit.  Langt om længe får i min Helmut Lang kjole at se, og så endda i brug og ikke bare på en bøjle! (stolt type).
Grundet det varme vejr havde jeg som nævnt smidt nylonstrømperne. Da jeg skulle tage billederne har, blev det altså uden dem. Så jeg tog bare støvlerne på, og så smilte sødt til min kære fader.
Synes det ser godt ud når så mange andre sætte kjoler og bare ben sammen med støvler. Dette skulle jeg også lige prøve, men synes dog ikke der ser helt lige så godt ud. Måske man bare skal vænne sig til det?

Udover Helmut Lang kjolen, har jeg også den nye cardigan fra H&M på, den til 129 kr. Billig og helt fin til prisen! - Det afholder mig dog ikke fra stadig at drømme om en cardigan i samme stil fra Rick Owens. Så pænt men så dyrt!
Mine støvler er fra A Pair.

Hvis i spørger om jeg har taget sol i hvide sande (som min far gjorde, han var ikke sjov..) må det ærlige pg ærgerlige svar være nej. Jeg kan ikke prale af at være født med lækker latino kulør. Næh nej du, helt skandinavisk med bleg hud og tyndt fe hår.

mandag den 27. maj 2013

Sommer og sol


Hov, så havde hun nok smidt skoene. Ja, og nylonstrømperne! Jeg har af gode grundet valgt at lave billedet sort/hvid for at skåne jer for et forfærdeligt syn (hint: blege ben..).
Jeg har idag været oppe til endnu en skriftlige eksamen. Denne gang var det engelsk. Om det gik godt ved jeg endnu ikke, men jeg håber på det bedste! 
Nu mangler jeg kun en enkel skriftlig eksamen, og det er fransk. Denne "glæder" jeg mig derimod til. Mærkeligt måske, men jeg kan bare så godt lide det sprog, det er så flot altså! Selvom jeg ikke kan snakke flydende fransk (kun i min drømme), så kan jeg da snakke noget. Jeg kan dog ikke snakke fransk godt nok til, at jeg vil føle mig tilpas til min mundtlige franskeksamen - omstændighederne taget i betragtning, selvfølgelig. 

Faktisk har jeg langt om længe fået min far til at knipse et par billeder af mit outfit. Dog kan jeg stadig ikke forene mig med at stå og posere, og det endda i min egen have. Jeg forstår ikke hvordan man kan stå ude i offentligheden og få taget outfitbilleder. Ikke fordi jeg har noget imod det (!), jeg vil bare finde det akavet hvis det var mig. Det er måske bare mig, der har det sådan? 
nevertheless, jeg har endnu ikke kigget ordenligt på dem. Men der er nok et par, der er acceptable. 
Kan i forresten se, hvad det er for en kjole? Ja, det er da min kæreste Helmut Lang. Og ja, jeg knuselsker den stadig. Og nej, den er ikke for fin til hverdag. Og ja... ja egentlig ikke så meget mere. 

Men jeg vil se på billederne, og så tager jeg den derfra, hæhæ! 

Textures - outfit - expensive

textures

textures by laerkebrandt featuring ray-ban

I forlængelse af mit indlæg om strukturer, har jeg lavet tre outfits Disse er (desværre) alle tre i den dyre ende. Men inspiration siger man vel aldrig nej til!
Jeg har også i sinde, at lave nogle mere budgetvenlige outfits, hvor der indgår forskellige strukturer i stoffet.

Første sæt
Jeg kiggede på polyvore, så shortsne og tænkte, de skal med! De er smækfyldt med struktur, og den shiny overflade gør dem anderledes, for slet ikke at tale om formen på shortsne. Da shortsne er ret vilde i sig selv, har jeg valgt blot at tilføje en enkel top, som man ikke fjerne opmærksomheden fra shortsne. Man kan også bruge en løsere top (helst uden ærmer) og stoppe den ned i shortsne. Jeg tror faktisk, at det vil se pænere ud i virkeligheden. Men nu var det lige den stramme top der så bedst ud på billedet.
Af sko har jeg valgt at sætte nogle espadrillers til. De giver outfittet et mere afslappet look, da de nedtoner shortsne.
Idéen om store og gerne runde solbriller til dette sæt tiltalte mig meget. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes at det passer så fint til! Jeg kan lige forestille mig det; små hyggeligt gader i Rom, ovenstående outfit, brune stænger og arme, de runde solbriller og så et hår med massere af volumen og lidt fald (jeg tænker lidt alla Brigitte Bardot, bare se her)
Jeg drømmer om disse sko, synes simpelthen de er så fine, især ”stoffet” de har brugt til skoen, og det faktum, at de har påsat læder på spisen af skoen. Behøver jeg sige, at jeg er fuldstændig solgt? De er desværre aaaalt for dyre til, at jeg nogensinde køber dem.
Jeg krydser fingre for, at jeg kan finde en billiger udgave, der minder om. Måske der kommer et indlæg om det, var det noget?

Andet sæt
Jeg har her benyttet mig af nogle meget mere klassiske strukturer og kvaliteter. Lædershorts er altid en sikker vinder. Og sammen med den draperet top ser det efter min mening intet mindre end fantastisk ud. Da det er et meget neutralt outfit, har jeg valgt at give lidt ekstra til outfittet i form af sko. Her har jeg brugt nogle sorte støvler fra Alexander Wang.  De er både klassiske, men også rå. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke lige kunne hoppe i dem!
Jeg har til sidst valgt at toppe det med et par Ray-Ban clubmaster solbriller, en klassiker der gør det lidt mere råt. 

Tredje sæt
Jeg så disse shorts på polyvore og var fast besluttet på, at de også skulle med i min lille collage. Jeg er vild med at de klassiske look på shortsne er blødt op med detaljen ved benene. Måske det er lidt svært at se på dette billede, men de har klippet det nederste stykke af shortsne af, hvorefter de så har syet det på igen med ”løse” sting (kan i fornemme at jeg ikke er syerske, ahem…). Såfremt min beskrivelse ikke gav nogen forståelse, så kan i finde shortsne lige HER
Jeg har valgt at sætte en mere rå top  til de ”klassiske” shorts. Dette gør, at looket bliver blødt op og får en mere afslappet udtryk.  
For at give outfittet et lille twist har jeg valgt igen at benytte mig af en af Mr. Wangs mange pæne sko. Denne gang er det en støvle, men med cutout-effekt. Der er også på skoen brugt to forskellige former for læder, hvilket igen giver dybde til outfittet. 

søndag den 26. maj 2013

Instaweek #1

Som bekendt er jeg jo også aktiv på instagram (fancy, huh). Ovenover har jeg samlet lidt billeder fra den sidste uges tid
Så sent som idag valgte jeg, at slikke glasset med smørepålæg med kakao. Så lækkert! Jeg skulle lige have noget, der kunne løfte min grammatiklæsning op. Næste skriftlige eksamen er nemlig engelsk, og det er allerede på mandag (stress). Så det meste af idag har gået med at læse engelsk grammatik og lidt overspringshandlinger engang i ny og næ.. 
Dog har det været lidt sjovere end normalt, da jeg har fået en ny computer. Underligt, det ved jeg ikke? 

Derudover har jeg fået min studenterhue. Det var den tidligere omtalte pæne ting, som jeg har ventet i lang tid på at få! Der er blevet indgraveret lidt i skyggen af huen; "Aldrig færdig altid på vej (Ps. betalt af mor og far)" - noget for noget, som man siger. De var så søde, at betale studenterhuen for mig, og så skulle dette stå i skyggen. Det kan jeg lige leve med, synes selv det er lidt hyggeligt, hæhæ! 

Så har jeg kigget på farvekort (voksen type). Jeg har et par stole, som jeg skal have malet, inden jeg flytter til københavn. Det er altså et større projekt at skulle udvælge en farve, det er så mange pæne af slagsen! dog har jeg (heldigvis?) to andre stole hvor farven skal passe til, derfor havde jeg indskrænket mig en del. Jeg tror jeg er kommet frem til den endelige farve. Den er gul/grøn/lime-pastelfarvet (du hørte rigtig, hverken sort, grå, hvid eller lignende!). Om ikke andet kan man jo altid male det over. Så hvis jeg bliver træt af det om et år eller sådan, er det ikke et problem. 

Så har det været et par gode dage, med godt vejr. Det har resulteret i, at jeg har vist mine små blege ben frem i offentlighede (efter en del overtalelse..) Jeg har dog forsøgt mit bedste på at få lidt farve, ved at opholde mig udenfor i min have. Synes dog ikke, der er sket den store forskel! 

xxx

lørdag den 25. maj 2013

Man kan ikke se så meget, men i skal ikke snydes

Bum bum, "knipsede" lige et par billeder af mit outfit idag. Det er sort (desværre ikke med den vilde struktur jf. mit forrige indlæg )
Jeg har nu investeret i en tynd jersey cardigan, der er en smule(!) draperet. Da jeg lige har brugt en masse penge på min kære computer, syntes jeg ikke lige, at jeg også skulle bruge penge på tøj. Dog hang denne sag i H&M til sølle 129 kr. Jeg havde tidligere snakket med min mor om, at jeg manglede sådan en cardigan.
Jeg slog til, købte den og nu hænger den så på mig konstant lige pt. Jeg tror også, at den bliver flittigt brugt til sommer, hvor jeg skal til Rhodos (uh!) - men mere om det senere! Nu: billederne der viser min cardigan i aktion. Her har jeg dog "smidt" den lidt rundt, så den får en draperet effekt. Et stykke tøj, to måder at bære det på, bonus!






Om mig

Mit billede
København S , Danmark, Denmark
20 år, bosat i København. Jeg har en stor forkærlighed for alt der er sort. "Desværre" har jeg også en smag, som er for dyr til min pengepung. Derfor vil der her på bloggen også blive skrevet om mange urealistiske drømme og ønsker. Her gerne efterfulgt af et mere realistisk ønske.

Faste læsere