onsdag den 29. maj 2013








Pænt med pænt på (og funktionalitet). Langt om længe har jeg tilsluttet mig den store gruppe af mac-brugere. Begejstringen vil ingen ende tage! Dyr? Ja. Fantastisk? Ja!
Computeren er allerede faldet godt til hos mig, og dette uden problemer. Kan også nu se, at den er blevet lidt støvet. Men da kan jo ikke undgåes, ahem..
Jeg har selvfølgelig også fået købt et sleeve til den. Jeg har købt et prikket et af slagsen (du hørte rigtigt). Mærket hedder Pijama, hvor sødt er det ikke lige? (Jeg er solgt). Faktisk kan man også få en sovemaske i samme stof. Måske man skulle? Hæhæ!
Jeg er hvert fald glad for min computer. Jeg fornemmer, at den kommer til at blive brugt flittigt!

tirsdag den 28. maj 2013

27/5/13








 Så! Her er en spandfuld billeder fra mit outfit.  Langt om længe får i min Helmut Lang kjole at se, og så endda i brug og ikke bare på en bøjle! (stolt type).
Grundet det varme vejr havde jeg som nævnt smidt nylonstrømperne. Da jeg skulle tage billederne har, blev det altså uden dem. Så jeg tog bare støvlerne på, og så smilte sødt til min kære fader.
Synes det ser godt ud når så mange andre sætte kjoler og bare ben sammen med støvler. Dette skulle jeg også lige prøve, men synes dog ikke der ser helt lige så godt ud. Måske man bare skal vænne sig til det?

Udover Helmut Lang kjolen, har jeg også den nye cardigan fra H&M på, den til 129 kr. Billig og helt fin til prisen! - Det afholder mig dog ikke fra stadig at drømme om en cardigan i samme stil fra Rick Owens. Så pænt men så dyrt!
Mine støvler er fra A Pair.

Hvis i spørger om jeg har taget sol i hvide sande (som min far gjorde, han var ikke sjov..) må det ærlige pg ærgerlige svar være nej. Jeg kan ikke prale af at være født med lækker latino kulør. Næh nej du, helt skandinavisk med bleg hud og tyndt fe hår.

mandag den 27. maj 2013

Sommer og sol


Hov, så havde hun nok smidt skoene. Ja, og nylonstrømperne! Jeg har af gode grundet valgt at lave billedet sort/hvid for at skåne jer for et forfærdeligt syn (hint: blege ben..).
Jeg har idag været oppe til endnu en skriftlige eksamen. Denne gang var det engelsk. Om det gik godt ved jeg endnu ikke, men jeg håber på det bedste! 
Nu mangler jeg kun en enkel skriftlig eksamen, og det er fransk. Denne "glæder" jeg mig derimod til. Mærkeligt måske, men jeg kan bare så godt lide det sprog, det er så flot altså! Selvom jeg ikke kan snakke flydende fransk (kun i min drømme), så kan jeg da snakke noget. Jeg kan dog ikke snakke fransk godt nok til, at jeg vil føle mig tilpas til min mundtlige franskeksamen - omstændighederne taget i betragtning, selvfølgelig. 

Faktisk har jeg langt om længe fået min far til at knipse et par billeder af mit outfit. Dog kan jeg stadig ikke forene mig med at stå og posere, og det endda i min egen have. Jeg forstår ikke hvordan man kan stå ude i offentligheden og få taget outfitbilleder. Ikke fordi jeg har noget imod det (!), jeg vil bare finde det akavet hvis det var mig. Det er måske bare mig, der har det sådan? 
nevertheless, jeg har endnu ikke kigget ordenligt på dem. Men der er nok et par, der er acceptable. 
Kan i forresten se, hvad det er for en kjole? Ja, det er da min kæreste Helmut Lang. Og ja, jeg knuselsker den stadig. Og nej, den er ikke for fin til hverdag. Og ja... ja egentlig ikke så meget mere. 

Men jeg vil se på billederne, og så tager jeg den derfra, hæhæ! 

Textures - outfit - expensive

textures

textures by laerkebrandt featuring ray-ban

I forlængelse af mit indlæg om strukturer, har jeg lavet tre outfits Disse er (desværre) alle tre i den dyre ende. Men inspiration siger man vel aldrig nej til!
Jeg har også i sinde, at lave nogle mere budgetvenlige outfits, hvor der indgår forskellige strukturer i stoffet.

Første sæt
Jeg kiggede på polyvore, så shortsne og tænkte, de skal med! De er smækfyldt med struktur, og den shiny overflade gør dem anderledes, for slet ikke at tale om formen på shortsne. Da shortsne er ret vilde i sig selv, har jeg valgt blot at tilføje en enkel top, som man ikke fjerne opmærksomheden fra shortsne. Man kan også bruge en løsere top (helst uden ærmer) og stoppe den ned i shortsne. Jeg tror faktisk, at det vil se pænere ud i virkeligheden. Men nu var det lige den stramme top der så bedst ud på billedet.
Af sko har jeg valgt at sætte nogle espadrillers til. De giver outfittet et mere afslappet look, da de nedtoner shortsne.
Idéen om store og gerne runde solbriller til dette sæt tiltalte mig meget. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes at det passer så fint til! Jeg kan lige forestille mig det; små hyggeligt gader i Rom, ovenstående outfit, brune stænger og arme, de runde solbriller og så et hår med massere af volumen og lidt fald (jeg tænker lidt alla Brigitte Bardot, bare se her)
Jeg drømmer om disse sko, synes simpelthen de er så fine, især ”stoffet” de har brugt til skoen, og det faktum, at de har påsat læder på spisen af skoen. Behøver jeg sige, at jeg er fuldstændig solgt? De er desværre aaaalt for dyre til, at jeg nogensinde køber dem.
Jeg krydser fingre for, at jeg kan finde en billiger udgave, der minder om. Måske der kommer et indlæg om det, var det noget?

Andet sæt
Jeg har her benyttet mig af nogle meget mere klassiske strukturer og kvaliteter. Lædershorts er altid en sikker vinder. Og sammen med den draperet top ser det efter min mening intet mindre end fantastisk ud. Da det er et meget neutralt outfit, har jeg valgt at give lidt ekstra til outfittet i form af sko. Her har jeg brugt nogle sorte støvler fra Alexander Wang.  De er både klassiske, men også rå. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke lige kunne hoppe i dem!
Jeg har til sidst valgt at toppe det med et par Ray-Ban clubmaster solbriller, en klassiker der gør det lidt mere råt. 

Tredje sæt
Jeg så disse shorts på polyvore og var fast besluttet på, at de også skulle med i min lille collage. Jeg er vild med at de klassiske look på shortsne er blødt op med detaljen ved benene. Måske det er lidt svært at se på dette billede, men de har klippet det nederste stykke af shortsne af, hvorefter de så har syet det på igen med ”løse” sting (kan i fornemme at jeg ikke er syerske, ahem…). Såfremt min beskrivelse ikke gav nogen forståelse, så kan i finde shortsne lige HER
Jeg har valgt at sætte en mere rå top  til de ”klassiske” shorts. Dette gør, at looket bliver blødt op og får en mere afslappet udtryk.  
For at give outfittet et lille twist har jeg valgt igen at benytte mig af en af Mr. Wangs mange pæne sko. Denne gang er det en støvle, men med cutout-effekt. Der er også på skoen brugt to forskellige former for læder, hvilket igen giver dybde til outfittet. 

søndag den 26. maj 2013

Instaweek #1

Som bekendt er jeg jo også aktiv på instagram (fancy, huh). Ovenover har jeg samlet lidt billeder fra den sidste uges tid
Så sent som idag valgte jeg, at slikke glasset med smørepålæg med kakao. Så lækkert! Jeg skulle lige have noget, der kunne løfte min grammatiklæsning op. Næste skriftlige eksamen er nemlig engelsk, og det er allerede på mandag (stress). Så det meste af idag har gået med at læse engelsk grammatik og lidt overspringshandlinger engang i ny og næ.. 
Dog har det været lidt sjovere end normalt, da jeg har fået en ny computer. Underligt, det ved jeg ikke? 

Derudover har jeg fået min studenterhue. Det var den tidligere omtalte pæne ting, som jeg har ventet i lang tid på at få! Der er blevet indgraveret lidt i skyggen af huen; "Aldrig færdig altid på vej (Ps. betalt af mor og far)" - noget for noget, som man siger. De var så søde, at betale studenterhuen for mig, og så skulle dette stå i skyggen. Det kan jeg lige leve med, synes selv det er lidt hyggeligt, hæhæ! 

Så har jeg kigget på farvekort (voksen type). Jeg har et par stole, som jeg skal have malet, inden jeg flytter til københavn. Det er altså et større projekt at skulle udvælge en farve, det er så mange pæne af slagsen! dog har jeg (heldigvis?) to andre stole hvor farven skal passe til, derfor havde jeg indskrænket mig en del. Jeg tror jeg er kommet frem til den endelige farve. Den er gul/grøn/lime-pastelfarvet (du hørte rigtig, hverken sort, grå, hvid eller lignende!). Om ikke andet kan man jo altid male det over. Så hvis jeg bliver træt af det om et år eller sådan, er det ikke et problem. 

Så har det været et par gode dage, med godt vejr. Det har resulteret i, at jeg har vist mine små blege ben frem i offentlighede (efter en del overtalelse..) Jeg har dog forsøgt mit bedste på at få lidt farve, ved at opholde mig udenfor i min have. Synes dog ikke, der er sket den store forskel! 

xxx

lørdag den 25. maj 2013

Man kan ikke se så meget, men i skal ikke snydes

Bum bum, "knipsede" lige et par billeder af mit outfit idag. Det er sort (desværre ikke med den vilde struktur jf. mit forrige indlæg )
Jeg har nu investeret i en tynd jersey cardigan, der er en smule(!) draperet. Da jeg lige har brugt en masse penge på min kære computer, syntes jeg ikke lige, at jeg også skulle bruge penge på tøj. Dog hang denne sag i H&M til sølle 129 kr. Jeg havde tidligere snakket med min mor om, at jeg manglede sådan en cardigan.
Jeg slog til, købte den og nu hænger den så på mig konstant lige pt. Jeg tror også, at den bliver flittigt brugt til sommer, hvor jeg skal til Rhodos (uh!) - men mere om det senere! Nu: billederne der viser min cardigan i aktion. Her har jeg dog "smidt" den lidt rundt, så den får en draperet effekt. Et stykke tøj, to måder at bære det på, bonus!






fredag den 24. maj 2013

Halvvejs de 44, hurra hurra!



Jeps, min kære dejlige søster Mai har fødselsdag idag! Hurra hurra! Tænk at hun fylder hele 22 år idag - så er hun halvvejs de 44!
Som bekendt er min kære søster (faktisk begge to) bosat i københavn, og jeg kan derfor desværre ikke fejre hende med lys, kage, gaver og hele molevitten. Derfor håber jeg, at hun bliver fejret med stil derover i københavn!
Hvor og hvornår hun skal fejres vides endnu ikke. Hun overvejer dog for første gang, at holde det i sin lejlighed, og ikke komme hjem til de gamle, som hun ellers plejer. I så fald glæder jeg mig til at fejre hende.

Men ja; 1000000 gange tillykke, 1000000 gange kys og kram til min kære søster!
Jeg takker for vejret, det er lækkert! Også på trods af, at jeg har siddet indenfor til eksamen halvdelen af dagen!

xxx

Textures







Struktur, struktur, struktur. Det kan ikke siges nok gange! (og dog...?) 
tekstilets struktur er det, som skaber dybde i et outfit. Det er det, som gør et outfit interesant. Desuden kan man sætte et personligt præg på sit outfit ved at udvælge nogle forskellige tekstiler med forskellige strukturer. 
Det er især en fordel hvis man går i ensfarvet tøj, da det ellers kan blive lidt "fladt", da der ikke er forskellige farver eller andet, der kan skabe dybde. 

Det er selvfølgelig ikke altid lige let, at finde tøj med forskellige strukturer - som os dødelige strukturelskere også kan betale os fra. Det er selvfølgelig utroligt ærgerligt,  men på den anden side bliver man noget gladere hvis man så endelig finder noget highstreet med en anderledes struktur. 
H&M Trend synes jeg personligt selv er et godt bud. Her finder man oftest forskellige strukturer. En anden bonus er, at de ofte henter inspiration fra de store modehuse, hvilket kommer til udtryk i deres kollektioner. 

Men selvfølgelig er det ikke forbudt at sidde og drømme om alt det eksklusive designertøj, som man udemærket godt ved, at man ikke køber. Men alligevel? Det kunne være man vandt i lotto (tro på det..).  Det mest realistiske vil nok være, at man sparede sammen til et specifikt stykke tøj, hvor kvalitet frem for kvantitet er gældende. Men alligevel synes det heler ikke helt realistisk for mig. 
Jeg er kommet i et dårligt stadie, hvor jeg er noget så kræsen men også lidt nærig. Dårlig kombination! 

Jeg har udvalgt ovenstående billeder, da jeg mener at de repræsentere forskellige eksempler, hvor man har mixet forskellige strukturer. Synes personligt at de alle er fantastisk og meget inspirerende (nu mangler jeg bare tøjet..). 
Jeg har fundet billederne på forskellige Tumblrs, hvilket også er et fantastisk sted at lede efter inspirerende billeder. Alle billederne emmer af en form for eksklusivitet, og jeg gætter derfor på, at jeg nok ikke vil komme i besiddelse af de forskelllige stykker tøj, der er vist. Men man kan jo altid håbe!  

xxx





Wish me luck!

Sidder lige nu til eksamen (og ja, indlægget er planlagt, jeg sidder skam ikke og snyder til eksamen) og skribler løs - eller det stik modsatte.
Som så mange andre er eksamensperioden gået igang. Personligt er det ikke den bedste tid på året. Jeg har en tendens til at blive noget så nervøs før og under en eksamen, efterfølgende har jeg det stadig lidt skidt.
Men heldigvis har jeg 6 eksamener, hvoraf 3 af dem er skriftlige. Jeg har det bedst med de skriftlige eksamener. De virker bare ikke lige så skræmmende som de mundtlige ;-)

Men jeg håber på det bedste, for det skal jo nok gå det hele. Jeg er bare så dramatisk på det punkt, hæhæ!
Er der nogle af jer, der også er begyndt på eksamensperioden?

torsdag den 23. maj 2013

Så så man lige mig!





Jeg har købt noget. Denne gang er det både pænt OG praktisk (hvert fald i mit hoved)
Faktisk kan i se lidt af den på billedet. Jeg har nemlig købt en MacBook Air. En sød og pæn sag der er noget så fantastisk (kan i fornemme min vedvarende ekstase over min tekniske partner?)
Jeg er nu fri for, at slæbe min gamle (og tunge) Dell computer med til eksaminerne. Hvilket jeg sætter stor pris på!

Jeg skal selvfølgelig vænne mig til et nyt styresystem, men det går da fremad! Men tips og smarte genveje modtages dog med glæde.

Faktisk har jeg også modtaget noget andet nyt, som også er mindst lige så fantstisk! Jeg har ventet laaaang tid på at kunne investere i den. Den får i selvfølgelig også at se snarest!

Om mig

Mit billede
København S , Danmark, Denmark
20 år, bosat i København. Jeg har en stor forkærlighed for alt der er sort. "Desværre" har jeg også en smag, som er for dyr til min pengepung. Derfor vil der her på bloggen også blive skrevet om mange urealistiske drømme og ønsker. Her gerne efterfulgt af et mere realistisk ønske.

Faste læsere