tirsdag den 10. december 2013

Need Nice to have 


Birthday #1

Birthday #1 by laerkebrandt featuring long sleeve t shirts

Hvis jeg nu var millionær (satser hårdt på at den kære skrabekalender hjælper mig her) var ovenstående på vej til mig. En masse fine ting, og alt sammen noget jeg mangler (ja mor, den er god nok. Kys) 

Som udgangspunkt var den egentlig lavet et stykke tid inden min fødselsdag. Dog har jeg haft travlt med alt muligt andet, hvorfor jeg ikke har fået postet den. Så hvis i vil føle jer sindssygt specielle og opleve "pre-launch" samt sneak peeks af et blogindlæg her på NMA, så skal i følge mig på polyvore. Sarkasme og ironi længe leve. 

Som skrevet er det ved at være et lille stykke tid siden, at jeg lavede ovenstående collage. Ikke desto mindre er jeg stadig vild med alle sagerne. Har dog fundet ud af, at en rygsæk måske er handy og godt for ryggen (og Ally Capellino laver nogle voldsomt pæne - og dyre..- af slagsen), så er de bare ikke en fest at have med ind i en overfyldt metro. Man føler sig lidt stor og quasimodo agtig, kan jo næsten ikke dreje mig uden at slå nogen ned med ovenstående rygsæk fyldt med tunge bøger. 

Basics kan man aldrig få for meget af, sådan da. Jeg var dog så heldig at få en sort T-shirt fra Acne (meget lignende nummer 2 fra collagen) af mine dejlige forældre. Derudover mangler jeg striktrøjer eller cardigans. Praktisk og pænt, det skal man jo ikke gå ned på! Jeg har her vist to fra Acne der er voldsomt pæne. Dog er min million underligt nok ikke trillet ind på kontoen endnu, så de bliver altså ikke mine lige foreløbigt. 
Endvidere mangler jeg en nederdel. Har pt. kun en højtaljet i læder, hvorfor jeg gerne vi udvide med en i stof og gerne som den på collagen. Kjoler kan man altid bruge! Denne fra Alexander Wang har jeg kigget på mange gange, den er pæn og klassisk! Desuden er alle mine (tre) sorte kjoler med korte ærmer 
Jeg er nu flyttet ind i en hyggelig lejlighed på Amager (jo jo, hygger mig med pigebanderne), derfor mangler jeg også nogle hjemmesko. Praktisk ønske, ja, men det skal ikke afholde mig fra at kombinere det med et pænt ønske. Det behøver jo ikke nødvendigvis være maosko, de må også gerne kunne klare en kort tur udenfor (praktisk). Noget i stil med ovenstående ville passe mig voldsomt godt, synes det er pæne! Og praktiske selvfølgelig..! 

Smykker kan man altid bruge! Det kan jeg næppe være ene om at mene. Line & Jo er mit udprægede favoritmærke. De laver så mange flotte ting, jeg tror jeg kunne købe det hele! (Kære søde skrabekalender, hjælp lige en ven i "nød") 

(Kan forresten i fornemme, hvordan jeg prøver at retfærdiggøre alle de eventuelle køb over for mig selv?) 

Om mig

Mit billede
København S , Danmark, Denmark
20 år, bosat i København. Jeg har en stor forkærlighed for alt der er sort. "Desværre" har jeg også en smag, som er for dyr til min pengepung. Derfor vil der her på bloggen også blive skrevet om mange urealistiske drømme og ønsker. Her gerne efterfulgt af et mere realistisk ønske.

Faste læsere