torsdag den 9. april 2015

En tidlig torsdag

Kan vist roligt sige, at jeg ikke længere er så god til at stå tidligt op. Tidligt som i at møde kl. 8. Og så tænker i nok "ja ja, tag dig nu sammen", og ved i hvad? Jeg tænker præcis det samme. Jeg ved ikke hvad der er sket siden gymnasietiden. Her var det helt normalt at møde kl. 8, nu er det jo døden. Derudover vil der være ramaskrig hvis man skal være på studiet fra 8 til 14. Jeg tror sågar jeg ville begynde at planlægge min egen begravelse inden.  Det er dog ikke sket endnu, hvorfor jeg stadig lever i bedste velgående. Men i gymnasiet var det jo hverdag. At man i gymnasiet også var ved at falde ned af stolen hvis man skulle læse tyve (!) sider i historiebogen til den kommende uge. Hvad tænkte underviseren dog!? Hele 20 sider? Det var det helt skørt! Men ak, nu kan man da savne gymnasietidens umådelig lille lektiebyrde. Men det var sådan set slet ikke det indlægget skulle handle om.
Jeg formåede ikke helt at gå tidligt nok i seng i går (og min kæreste ville kigge mærkeligt på mig, fordi jeg gik i seng før 12) så det var død og djævel at skulle stå op i dag. Og at min kæreste lå ved siden af og så sød ud, gør det jo heller ikke lettere. Endte også med at snooze i en hel time. Så jeg havde en halv time at blive klar på. Fik jeg sagt, at jeg er langsom til at komme igen (igen, spørg min kæreste. Han lider under det, og han skulle virkelig have en medalje!). Jeg var kommet i tøjet og havde lige 15 min til at spise morgenmad, og det var jo helt fint, lige indtil jeg valgte at tænde min computer. Jeg kunne jo godt liiige nå at læse et par blogindlæg, kan jo sagtens spise samme tid. Og det er jo løgn.  Så endte med at liste-løbe rundt i hele lejligheden, med en tandbørste i kæften, mascara på det ene øjenlåg og hoppede over de ting og sager der lå i vejen på gulvet. Den nye bondbabe. Men jeg kom alligevel for sent. Det jeg ikke begriber er dog, at jeg gør det hver dag. Om jeg skal møde kl. 8 eller kl. 10, det er ligemeget. Så at være bondbabe er ved at være et morgenritual for mig, om jeg vil det eller ej.
Der var engang hvor jeg var i god tid, og altid havde tid til morgenkaffen, det blødkogte æg og et eller andet fra netflix, men det er en svunden tid. Lad os holde et minuts stilhed.

2 kommentarer:

  1. Really like this photos! :)
    http://amfaceless.blogspot.com/2015/05/heels.html

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
København S , Danmark, Denmark
20 år, bosat i København. Jeg har en stor forkærlighed for alt der er sort. "Desværre" har jeg også en smag, som er for dyr til min pengepung. Derfor vil der her på bloggen også blive skrevet om mange urealistiske drømme og ønsker. Her gerne efterfulgt af et mere realistisk ønske.

Faste læsere